Topchef færdig i Gubra fra dags dato: 'Behov for et skifte'


Topchefen i biotekselskabet Gubra, Markus Rohrwild, er blevet fyret som administrerende direktør fra dags dato.
Det oplyser selskabet i en meddelelse.
Bestyrelsen har udnævnt Kristian Borbos, økonomidirektør, og Zoë Johnson, leder af Gubra Ventures & Business Development, til fælles administrerende direktører, ud over deres nuværende stillinger, lyder det.
Bestyrelsesformand i selskabet, Monika Lessl, udtaler:
- Efter nøje overvejelse er bestyrelsen nået frem til, at der er behov for et skifte i den øverste ledelse, i takt med at Gubra fortsætter med at gennemføre sin 2030-strategi.
Hun understreger, at bestyrelsen er overbevist om, at de nye topchefer besidder den rette kombination af kompetencer og erfaring til at bygge videre på selskabets strategi.
Aktien sendes tirsdag formiddag ned med 6,6 pct.