Henter kommentarer

Topchef for dansk børskomet: 'Vi er i en god situation'


126 procent.

Så meget er aktien i det mindre danske biotekselskab, FluoGuide, steget de seneste tre måneder.

Selskabet udvikler medicin, der får kræftceller til at lyse op. Det er en generelt en dyr affære at udvikle lægemidler, men FluoGuides administrerende direktør Morten Albrechtsen ser positivt på fremtiden, fordi selskabet ifølge ham først vil være nødt til at rejse friske penge til næste år.

»Så vi er i en god situation, kan man sige,« fortæller han i tirsdagens udgave af Euroinvestor podcast Millionærklubben.

FluoGuide har udgivet regnskab tirsdag, som viser, at selskabet slipper ud af 2022 med et underskud på bundlinjen på 27 mio. kr.

Selskabet har, ifølge Albrechtsen, ingen indtægter udover EU-støttemidler, fordi deres lægemidler fortsat ikke er godkendt i kliniske forsøg.

FluoGuide fokuserer i første omgang på at få deres lægemiddel godkendt til hjernecancer, fortæller topchefen. At få et lægemiddel godkendt kræver tre faser, og indtil videre er FluoGuides hjernecancer-middel »godt på vej ind i fase 2«.

»Vi har vist, at det (midlet, red.) er sikkert og veltolereret hos patienter, og vi har vist, at det lyser hjernecancer op med stor præcision,« siger Morten Albrechtsen.

FluoGuide arbejder også mod at få midlet godkendt til lunge- og hoved- samt halskræft.

En aktie i selskabet koster 99,4 svenske kroner, da selskabet er børsnoteret i Sverige.

Læs også: Lau Svenssen er oppe 20 procent i år – disse aktier har han satset på

Læs også: Dansk aktie er hans største position: 'Jeg tror, at aktien vil stige'