Sikkerhedsselskabet Verisure blev noteret på børsen i 2025, den største af sin slags i Europa.
Siden da er aktiekursen faldet med omtrent 30 pct., men det har ikke fået selskabets adm. direktør Austin Lally til at sælge ud.
Han er fuldt ud overbevist om, at markedet vil prissætte selskabet korrekt på mellemlang sigt, hvis selskabet formår at levere. Det siger han til Bloomberg:
»Jeg solgte ikke en eneste aktie ved børsnoteringen. Og det var ikke, fordi mine hænder på nogen måde var bundet. Det var, fordi jeg ved, hvor det her selskab befinder sig om to, tre, fire eller fem år,« siger Austin Lally til mediet.
Verisure er et globalt sikkerhedsselskab, der arbejder med en lang række af produkter og services. Det er blandt andet alarmer og overvågning.
Selskabet havde i 2025 en omsætning på 3,7 mia. euro og et driftsresultat på 959 mio euro.
Noget tyder på, at Austin Lally ikke står alene med sin tro på Verisure-aktien. Ifølge data fra Bloomberg er der nemlig ikke nogen af de analytikere som følger selskabet, der anbefaler at sælge aktien lige nu.
10 analysehuse anbefaler at købe Verisure-aktien lige nu, mens 2 analytikere hverken anbefaler at købe eller sælge.
Analytikernes gennemsnitlige kursmål lyder på 18,3 euro hvilket indikerer en potentiel kursstigning på 96 pct. i forhold til kursen tirsdag middag.

