Topchef i ikonisk investeringsselskab løfter sløret: Derfor satser vi milliarder på Google


Berkshire Hathaway, der har været ledet af den legendariske investor Warren Buffett gennem mange år, satser stort på Alphabet.
Onsdag løfter den nye topchef Greg Abel lidt af sløret for, hvorfor Berkshire Hathaway har købt aktier for omkring 36,6 mia. dollar i selskabet.
»Vi har stor synlighed internt i vores virksomheder i forhold til, hvordan vi bruger AI, og hvilke fordele det leverer, så det skabte øget interesse, og vi så derefter Google som en væsentlig aktør,« siger Greg Abel i et interview med CNBC.
Investeringsselskabet Berkshire Hathaway fungerer ofte som et pejlemærke for hele finansverdenen, fordi investorerne nøje følger stjerneinvestoren Warren Buffetts træk og holder øje med, hvor selskabets milliarder placeres.
Selskabet vendte i andet kvartal en langvarig tendens på aktiemarkedet, hvor Berkshire Hathaway i 14 kvartaler i træk havde solgt ud af aktiebeholdningen. Det kan du læse mere om her.
Alphabet-aktien er steget med 7 pct. i år.
Læs også: Bankøkonom med advarsel til boligejerne: Dette scenarie er nu 'overvejende sandsynligt'