Topchef med vild advarsel: 700.000 jobs vil forsvinde


Kigger man år ud i fremtiden, vil robotter overtage flere og flere funktioner i samfundet og erhvervslivet. Det kan betyde, at hele jobfunktioner vil forsvinde.
En af de funktioner, der står til at forsvinde først, er bude.
Sådan lyder det fra stifter og bestyrelsesformand i den kinesiske e-handel- og tech-kæmpe JD.com, Richard Liu.
»I fremtiden, når robotter leverer pakker, vil der før eller siden komme en dag, hvor der i bund og grund ikke længere er brug for bude,« lyder det fra Liu ifølge Financial Times.
»Det bliver helt sikkert robotter, der kommer til at levere pakker. Men jeg ønsker virkelig ikke, at vores 700.000 brødre skal stå uden mad og uden arbejde,« lød det videre.
JD.com kan lidt groft kaldes Kinas svar på Amazon. De indkøber, lagerfører og sælger af varer direkte til forbrugerne. Selskabet kontrollerer hele forsyningskæden og driver dets egne gigantiske varehuse og udbringningsbude, hvilket sikrer lynhurtig levering.
JD.com havde ved udgangen af 2025 776.000 medarbejdere. Ifølge Financial Times er omkring 700.000 af dem bude.
Richard Liu har en anslået formue på 5,5 mia. dollar ifølge Forbes. Det gør ham til den 758. rigeste person i verden ifølge mediet.
Læs også: Jyske Bank: Her er ugens største aktieevent
Læs også: Analytikerne om dansk aktie: Den kan stige 50 pct. det næste år
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer