Skal man tro på topchefen for den gigantiske chipvirksomhed Nvidia, Jensen Huang, så er der ikke udsigt til, at AI-boomet bremser op lige foreløbig. 

Nvidia har i forbindelse med sit seneste regnskab indikeret, at man forventer at øge sit salg med 70 pct. i det kommende år og nu siger topchefen, at man forventer at fordoble antallet af solgte mikrochips. 

»Jeg forventer, at Nvidia sælger dobbelt så mange chips til næste år, som vi gør i år,« lød det fra Jensen Huang torsdag ifølge CNBC

»Årsagen til det er, at AI bidrager så meget til gavn for forskellige industrier og økonomier, og man kan se i næsten alle de lande, vi er i, at folk ønsker at investere i AI.«

Nvidia afslører ikke sit volumensalg af mikrochip, men sidste efterår lød det fra topchefen, at selskabet havde solgt 6 mio. mikrochip af modellen Blackwell på fire kvartaler, skriver CNBC. 

I sit seneste regnskabsår havde Nvidia en omsætning på 215 mia. dollar - den ventes at stige til 409 mia. dollar i det indeværende regnskabsår. 

Nvidia-aktien er steget med 16 pct. i år indtil videre. 

Hvis du gerne vil blive klogere på Nvidia og andre chipkæmper som Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Millionærklubben

Selvom markedsdeltagerne fik, hvad de forventede, fra den amerikanske centralbank, løb de skrigende bort, da renteforhøjelsen var en realitet. Men der er da også rigeligt at være bekymret over for tiden; Krig, inflation og nå ja, ikke mindst hele menneskehedens overlevelse. Millionærklubben tager frygten ved hornene, skærer gennem støjen og graver dybt for at blive klogere på, hvad det egentlig er, der foregår. I studiet kan du møde Christian Jain Kongsted, investor og copytrader på eToro, Mike Green, AI-forsker og CTO i investeringsforeningen AI Alpha Lab samt Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske. Vært: Bodil Johanne Gantzel