Henter kommentarer

Topchef råber op om 'generationstyveri': Unge sparer for meget op til pension


Mange unge skal være på arbejdsmarkedet i 50 år, inden de kan gå på pension, og derfor ender de også med at indbetale for meget til deres pension.

Det er vurderingen fra Troels Blicher Danielsen, der er topchef i landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation, Tekniq Arbejdsgiverne, skriver Berlingske

Han påpeger, at unge i dag kommer til at spare op til et liv, der nok aldrig kommer, fordi at de højst sandsynligt, som i Japan, bare skal arbejde og arbejde. 

Det pensionssystem vi har i dag er skabt i 1989, og dermed er det indrettet i en helt anden verden end nutidens unge under 35 år kommer til at opleve, når de går på pension, tilføjer han. 

»Lige nu tror vi, at den verden, som de pensionerer sig ind i, er den samme som den, vi har i dag. Vi ved fra forskning, at det ikke bliver tilfældet. Jeg hader at bruge udtrykket, men vores pensionssystem er lidt et generationstyveri i forhold til de unge,« siger Troels Blicher Danielsen til Berlingske.

Læs også: Præsidentvalget nærmer sig: Sådan mener to danske chefstrateger, det kan påvirke aktiemarkedet

Læs også: Boligpriserne falder tilbage: »Atypisk« tendens for januar