Jeremy Siegel, der er finansprofessor ved Wharton School of Business, mener, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er "alt for hård", og centralbanken "bør undskylde" for sin dårlige pengepolitik de seneste to år.

Det siger han til tv-stationen CNBC.

Professoren anser det for sandsynligt, at Federal Reserve nu vil stramme pengepolitikken for meget og for længe, når han kigger på den fremadrettede realrenter, som på længere horisont stadig ligger relativt lavt, og da huspriser, råvarer fragtraterne nu er faldende.

Læs også: Her er de store syndere på energibudgettet

Jeremy Siegel anser derfor risikoen for en recession for at være højere end risikoen for at gøre for lidt på inflationen.

Wharton School of Business' ekspert fremhæver også, at pengeudbuddet, der de foregående år har drevet inflationen, for første gang siden Anden Verdenskrig sidsen marts er faldet.

Læs også: Se listen: 13 film om skandaler fra erhvervslivet

Den amerikanske centralbank turnerede gennem det meste af 2021 med en holdning om, at den tiltagende inflation var "forbigående". Først sidst i året forsøgte banken at afmontere den holdning, samtidig med at den begyndte at lette foden fra den pengepolitiske speeder ved at neddrosle sine kvantitative opkøb.

I år har banken så hugget bremsen i ved at løfte sin rente med 3,00 pct.point og ved at sælge ud af sine obligationer og derved stramme kvantitativt.

.\˙ MarketWire