Man behøver ikke kun at investere i mikrochips og kunstig intelligens, hvis man vil tjene penge på børserne i 2026.
Skal man tro den amerikanske storbank Bank of America, findes der nemlig attraktive muligheder i helt andre brancher, skriver CNBC.
Først på bankens radar står skønhedsgiganten Estée Lauder, som den ser på med stor optimisme.
»Estee Lauder har størst eksponering mod de dele af skønhedsefterspørgslen, som forbedres i 2026,« skriver bankens analytiker ifølge mediet.
Det har fået Bank of America til at løfte kursmålet til 130 dollar, hvilket indikerer et potentiale på over 20 pct. i forhold til fredagens lukkekurs.
Blikket rettes også mod Europa, hvor den schweiziske bankgigant UBS fremhæves som en af de stærkeste kandidater til porteføljen.
Bank of America har netop hævet sin anbefaling til 'køb' og begrunder det blandt andet med en markant vækst i bankens formueforvaltning og kapitalmarkeder. Noget der gør aktien særligt attraktiv i det nuværende marked.
Endelig ser banken et stort lys i den amerikanske biotek-aktie Bruker. Her er forventningerne skruet markant op med et kursmål, der er løftet fra 43 til 60 dollar.
Det vidner om et stort kurspotentiale indenfor det kommende år, da det svarer til en forventet stigning på knap 30 pct. sammenlignet med aktiens kurs mandag morgen.
Læs også: Investor peger på 3 aktievindere til 2026: Ser stort potentiale
Læs også: Storbank har spurgt investorerne: Her er, hvad de frygter vil sende markederne ud i kaos i 2026


