Investorer i transportgiganter som DSV og A.P. Møller-Mærsk oplevede et chok torsdag, da aktierne blev sendt ud i mystiske og voldsomme kursfald. 

Kursfaldene kan skyldes frygt for, at ny AI-teknologi kan vende op og ned på speditørbranchen, vurderer AL Sydbanks aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen, ifølge Børsen

Kursfaldene, der rammer branchen bredt, sker nemlig samtidig med, at det er kommet frem, at AI-selskabet Algorhythm Holding har lanceret en platform, der angiveligt kan automatisere fragtstyring.

»Det kunne lyde som om, at markedet læser det her som en form for total disruption for “freight forwarding” og hele DSV's forretningsmodel.«

Kursfaldene bunder kort sagt i frygt for, at selskaberne vil tjene færre penge i fremtiden end ventet, men det ligner en overreaktion, vurderer Mikkel Emil Jensen 

DSV lukkede med et fald på 10,5 pct. til 1702,50 kr., mens Mærsks B-aktie tabte 3,3 pct. til 14.705 kr. Internationalt faldt Kuehne Nagel 13 pct. og CH Robinson Worldwide 19 pct.

Algorhythm Holding steg selv 22 pct.