
Transportkæmpe leder an i massiv dansk aktieoptur

Danske aktier var i hopla i torsdagens handel, og det toneangivende indeks C25 lukker oppe med hele 1,2 pct.
Det er især den danske transportkæmpe DSV, som er med til at trække danske aktier i frodigt grønt terræn, mens en anden dansk aktie blev slagtet af investorerne.
Læs også: Analytiker kritiserer nye ændringer: Sådan vil han handle Novo-aktien
DSV kunne torsdag præsentere tal, der var »bedre end ventet og noget bedre end frygtet,« ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.
Investorerne kvitterede med at sende aktien op med 6,8 pct.
Transportkæmpen, der beskæftiger sig med transport til vands, til luft og på vejene har i tredje kvartal omsat for 71.983 mio. kr.
Samtidig går det frem med DSV's integration af tyske DB Schenker, som selskabet begyndte at købe i 2024, har i tredje kvartal fastholdt 'en stærk fremdrift'.
Du kan dykke ned i hele regnskabet her.
Læs også: Kæmpe softwareselskab skuffer
Helt modsat var børshandelen for det danske it-selskab Cbrain, der torsdag nedjusterer sine forventninger til omsætningsvæksten i år.
Selskabet venter nu en omæstningsvækst på mellem 0-5 pct. i 2025. Førhen lød forventningen på 10-15 pct.
Det huede ikke investorerne, der slagtede aktien på den danske fondsbørs.
Cbrain-aktien er således lukket 14,5 pct. lavere i værdi torsdag.
Herunder kan du se de fem C25-aktier, der har klaret det bedst og værst i dagens børshandel.
Dagens vindere i C25-indekset:
DSV: +6,8 pct.
NKT: +2,5 pct.
A.P. Møller - Mærsk: +2,5 pct.
Pandora: +2,1 pct.
Zealand Pharma: +1,7 pct.
Dagens tabere i C25-indekset:
Carlsberg: -1,1 pct.
GN Store Nord: -1,0 pct.
Royal UNIBREW: -0,8 pct.
Demant: -0,4 pct.
Ørsted: -0,3 pct.
Læs også: Fransk luksusaktie i stor stigning: Det er der sket
Læs også: Aktiechef: Novo er det rigtige sted
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
