Henter kommentarer

| Opdateret

Tror dansk darling kan stige 7500 kr.


Der gemmer sig et kurspotentiale i Mærsk-aktien på helt op mod 7500 kr.

Det mener børshuset Carnegie, der har løftet kursmålet for det danske rederi fra 26.000 kr. fra 23.100 kr. Sejler aktiekursen op mod det, så indikerer det et kurspotentiale på 41 pct. i forhold til det niveau, som Mærsk B-aktien handles i mandag formiddag.

Et kursmål er en banks eller analytikers forventning til en akties kurs i fremtiden. Det er typisk inden for de kommende 6-12 måneder ude i fremtiden. Carnegie har en købsanbefaling på Mærsk-aktien.

Den schweiziske storbank UBS ser også positivt på Mærsk-aktien. Anbefalingen er blevet løftet fra 'neutral' til 'køb'. Storbanken har ifølge MarketWire også løftet kursmålet, der nu lyder på 20.000 kr. mod tidligere 19.400.

Læs også: Gennemgang af C25: Mærsk har vind i ryggen – det skal de udnytte.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Mærsk-aktien, så indikerer de også, at rederiaktien skal stige. Der er ifølge Bloomberg 27 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 17 en købsanbefaling, 8 analytikere har en hold-anbefaling, mens 2 af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de en kursstigning på mere end 17 pct.

De vurderer, at Mærsk-aktien kan bevæge sig op imod 21600 kr.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Ugen der kommer: Regnskaberne vælter ind – få overblikket over de væsentligste her

Læs også: Fokus på danske aktier: Det kan investorerne se frem til