Henter kommentarer

Trump-aktien sendt voldsomt op: Opsigtsvækkende nyhed får aktie til at stige 162 pct.


Aktierne i den kommende amerikanske præsident Donald Trumps medieselskab Trump Media & Technology Group Corp. blev skudt i vejret mandag. 

Trump Media-aktien steg således 16,5 pct. i den amerikanske børshandel. 

Det skete efter at finansmediet Financial Times kunne skrive, at selskabet ifølge kilder er i fremskredne forhandlinger om at købe kryptohandelsplatformen Bakkt

Nyheden fik også Bakkt-aktien til at stige med hele 162 pct. mandag. 

Ifølge finansmediet CNBC er det selskabet Intercontinental Exchange, der står bag kryptoplatformen Bakkt. Intercontinental Exchange ejer også fondsbørsen i New York. 

Læs også: Storbank med vild forudsigelse: Amerikanske aktier vil stige med 11 procent inden nytår

Med til historien er også, at tidligere adm. direktør i Bakkt, Kelly Loeffler, står i spidsen for den komite, som skal stå for Donald Trumps indsættelsesceremoni. Hun har ligeledes tidligere været senator for Republikanerne. Donald Trump har ifølge AP omtalt Loeffler som en langvarig ven og støtte. 

Bakkt har ifølge CNCB været i likviditetsproblemer, og selskabets ledelse har i en melding tidligere på året beskevet, hvordan selskabet 'kun' har kapital nok til at fortsætte driften i 12 måneder. Derudover fik selskabet i marts en advarsel fra fondsbørsen i New York om, at selskabet risikerede at blive smidt af børsen fordi aktien handlede under 1 dollar over en periode på 30 dage. Det fik selskabet til at lave et omvendt aktiesplit i april. 

Trump Media-aktien er steget 87 pct. i år indtil videre. Selskabet har en markedsværdi på 7 mia. dollar, men har ifølge CNBC haft en omsætning på 2,6 mio. dollar i år indtil videre. 

Millionærklubben byder torsdag d. 21. november indenfor til en snak om, hvorvidt det er tid til at plukke enkeltaktier eller investere bredt i aktieindeks. Flere aktivt forvaltede fonde ser ud til at have svært ved at slå markedet. Det har fået pensionskasser og andre pengestærke investorer til at rette blikket mod passive strategier. Men giver det bare endnu bedre muligheder for investorer, der rent faktisk formår at slå markedet år efter år? I panelet kan du møde Ole Søeberg, investor og introducer hos Brock Milton Capital, Peter Garnry, investor og tidligere chefstrateg hos Saxo Bank og Joakim Brüchmann, CEO og co-founder af Pluto Markets. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer