Den amerikanske præsident har flere gange fået aktiemarkederne til at reagere.
Onsdag var ingen undtagelse.
Donald Trump skrev onsdag på sit eget sociale medie, Truth Social, at selskaber inden for forsvarsindustrien ikke vil få lov til at udbetale udbytte eller tilbagekøbe egne aktier. Han begrundede beslutningen med, at sektoren står over for massive investeringer i de kommende år.
Det skriver Sydbank blandt andet, som bemærker, at amerikanske forsvarsaktier som Northrop Grumman, Lockheed Martin, General Dynamics og RTX reagerede på udmeldingen ved at falde markant.
De faldt henholdsvis 5,5 pct., 4,8 pct., 4,2 pct. og 2,5 pct.
Læs også: Novo Nordisk handler til klækkelig rabat: Investeringschef ser aktien som »attraktiv«
Læs også: Finanshus ændrer syn på C25-aktie: Kan stige næsten 27 pct.

