Donald Trumps sociale medie-selskab, Trump Media & Technology Group, steg tirsdag yderligere 15 pct.. Aktien har dermed - på bare fem uger - leveret et svimlende afkast på hele 330 pct.
Det har øget selskabets værdi med over 8 milliarder dollar, bemærker Bloomberg News.
Den amerikanske præsidentkandidat ejer mere end halvdelen af selskabet, og hans formue stiger og falder i takt med Trump-aktiens udsving.
Kursraketten har gjort Trump omkring 6 milliarder dollar rigere på papiret. Selskabet, der ejer det Twitter-lignende sociale medie Truth Social, bliver af mange investorer set som et sats på Trumps chancer for at vinde det amerikanske præsidentvalg den 5. november.
Del:

