I øjeblikket er Jerome Powell chef for den amerikanske centralbank, men hans embedsperiode som chef udløber til maj 2026, og der er ingen chance for, at USA’s præsident, Donald Trump, vil genudnævne ham, selvom Trump selv nominerede Powell tilbage i 2017. 

Egentligt har Powell mulighed for at blive siddende i komitéen som almindeligt komitémedlem, men hvorvidt han ønsker det, ved vi ikke.

Trump er stærkt utilfreds med, at den amerikanske centralbank ikke har sat de pengepolitiske renter hurtigere ned. 

I år er det indtil videre blevet til to rentenedsættelser á 0,25 procentpoint - dvs. 0,50 procentpoint i alt - og en tredje er højst sandsynligt på vej i næste uge.

Trump mener, at de høje renter er med til at holde USA’s økonomi tilbage, og at amerikanerne derfor ikke får glæde af alle de positive ting, han gør. 

Trump har selv argumenteret for, at den pengepolitiske rente burde ligge på omtrent 1 pct., men rentemålsætningen er i skrivende stund 3,75-4,00 pct., altså væsentligt over. 

Intet er givet, før det er officielt udmeldt, men det synes mere og mere sikkert, at Kevin Hassett, nuværende chef for det økonomiske råd i USA og én af Trumps tætteste økonomiske rådgivere, skal afløse Powell. 

Der var spekulationer om, at Trump ville annoncere sit valg tirsdag eller onsdag i denne uge, men i skrivende stund er det ikke sket, selvom Trump har sagt, at han har besluttet sig for hvem. 

Trump har tværtimod sagt, at han vil vente til begyndelsen af 2026. Det lader i virkeligheden også til, at Trump havde foretrukket Scott Bessent, men han vil helst fortsætte i rollen som finansminister.

Der har været flere kandidater i spil, men Hassett opfylder to vigtige ting for Trump-administrationen. For det første er Hassett økonom, og har arbejdet med økonomi både i Federal Reserve systemet og i private tænketanke. 

Hans baggrund adskiller sig altså ikke fra sædvanen. For det andet har Hassett brugt mange år tæt på magtens centrum, og betragtes som en loyal Trump-støtte. 

Med Hassett håber Trump-administrationen altså på, at man får en kombination af en centralbankchef, som man i højere grad kan kontrollere, og som markedet heller ikke vil se skævt til, selvom han er en ”outsider” set med centralbankøjne.

Det bliver da også Hassetts største hovedpine, for hvordan kan man være både uafhængig og afhængig på samme tid?

Jeg forventer, at markedet umiddelbart vil tage godt imod valget af Hassett, men samtidigt er tillid og troværdighed noget, man gør sig fortjent til over tid. 

Som eksempel tog det også chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, noget tid at vænne sig til, at der er forskel på at være politiker og centralbankchef. 

Lagarde fik på et pressemøde i 2020 sagt, at det ikke var ECB’s opgave at sørge for, at de europæiske rentespænd til Tyskland var små, hvilket markedet reagerede negativt på, da det var en helt anden linje, end hvad ECB under forgængeren Mario Draghi havde anlagt. 

Derfor måtte ECB og Lagarde også ud at korrigere udtalelsen. Markedet reagerer altså på, hvad centralbankchefen siger og gør.

Hassetts store problem er, at han som centralbankchef skal jonglere det at være Trump-loyalist og overbevise den pengepolitiske komité om, at flere rentenedsættelser er en god idé. 

Hassett vil som centralbankchef have stor indflydelse og ansvar, men han vil trods alt ikke være en pengepolitisk diktator, og der skal et simpelt flertal i komitéen for at vedtage ændringer til rentepolitikken. Han skal altså overbevise et flertal for at gennemtrumfe rentenedsættelser.

Det kan godt vise sig mere besværligt end som så, især når der i øjeblikket er store uenigheder komitémedlemmerne i mellem. 

Den ene fløj mener, at der er brug for (lidt) flere rentenedsættelser for at understøtte den økonomiske fremgang, og at inflationen ikke er et stort problem, selvom den fortsat er lidt over 2 pct. 

Den anden fløj mener, at amerikansk økonomi er robust, og at det er svært at sætte renten meget ned i en situation, hvor inflationen i flere år i træk har været over de ønskede 2 pct. 

Selvom nogle komitémedlemmer trods alt gerne vil have lavere pengepolitiske renter, er der ikke andre end måske Stephen Miran, en anden Trump-loyalist, der ønsker markant lavere renter. 

Så Hassett er umiddelbart tvunget til at være mere midtersøgende i sin tilgang, hvis han skal overbevise et flertal i komitéen om nødvendigheden af rentenedsættelser, men Trump er ikke kendt for at have meget tålmodighed, og derfor risikerer Hassett også hurtigt at blive upopulær.

Hele dette indlæg bærer præg af stor fokus på bureaukrati og politik. Det er alligevel vigtigt, da pengepolitikken har stor påvirkning både på den faktiske økonomiske udvikling og finansmarkederne. 

Årsagen, til at Trump gerne vil have lavere renter, er, at han ønsker at stimulere økonomien på den korte bane. 

Risikoen er bare, at det får inflationen til at stige igen, og inflationen er jo altså i forvejen på den forkerte side af 2 pct. 

Det ville, som vi oplevede det for nogle år siden, i værste fald betyde faldende aktiekurser og stigende statsobligationsrenter. 

Renten på statsobligationer med lang løbetid kan også stige, hvis markedet begynder at komme i tvivl om, hvor uafhængig centralbanken reelt set er.

Omvendt, hvis man fastholder en for stram pengepolitik i form af for høje renter, risikerer centralbanken selv at bidrage til at udløse en økonomisk krise. 

Det ville typisk være associeret med faldende aktiekurser, men lavere statsobligationsrenter.

For den amerikanske centralbank handler det om at finde den gyldne middelvej, hvor man sørger for, at økonomien kan fortsætte med at vokse, uden det bidrager til yderligere inflationspres. 

Lykkes det, vil aktiemarkedet også kunne fortsætte med at stige yderligere.

Om det lykkes for Hassett at finde et godt kompromis mellem den amerikanske centralbank og Trump må tiden vise.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Milhøj Olai, chefstrateg hos Sterna Capital. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.