Trumps toldhammer kan sende danske boligrenter i frit fald

Når rentemarkederne åbner torsdag, vil de danske boligrente blive banket ned.
Sådan lyder det fra morgenstunden fra chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard.
»Der venter betydelige rentefald, når de danske rentemarkeder åbner om ikke så længe. Vi så allerede i går aftes store rentefald i USA som konsekvens af Trumps handelskrig. De 2- og 10-årige amerikanske statsrenter faldt henholdsvis 0,12 og 0,15 procentpoint oven på nyheden. Det har også presset renterne ned i for eksempel Japan over natten,« siger han i en kommentar.
Udmeldingen fra chefanalytikeren kommer i kølvandet på Donald Trumps længe varslede toldplan, der blev fremlagt sent dansk tid onsdag.
Planerne omfatter blandt andet 20 pct. told på alle varer fra EU og en lang række andre lande.
Det vil hæmme væksten i USA, men også i Europa og resten af verden, og det er altså det, der giver lavere renter.
Læs også: Analytiker har regnet på det: Så billig er Novo-aktien lige nu
»Det vil presse kursen op på 4-pct.-lånet, der i går handlede til kurs 99,3. Om det er nok til at få den over 100 og give et comeback til 3,5-pct.-lånet som ledende lån, må tiden vise,« siger Sune Malthe-Thagaard.
Ligeledes vil renterne på også de kortere renter, F3 og F5, blive presset ned, mens F-kort-renten er uændret indtil forplanter sig til faktisk pengepolitik i Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken, forklarer chefanalytikeren.
Han tilføjer desuden, at det er udsigten til, at en vækstnedgang som følge af Trumps toldsatser, vil få centralbankerne til at sættere lavere pengepolitiske renter de kommende år for at understøtte væksten.
»Selvom højere told giver højere priser til forbrugerne og dermed højere inflation, vil den effekt være forbigående og derfor vil centralbankerne ikke hæve renterne for at bekæmpe inflationen,« siger han.
Læs også: Er du ligesom de andre danskere? Disse aktier har privatinvestorerne købt og solgt i marts
Læs også: Stort dansk pensionsselskab: Så meget kan du forvente i afkast i år
Trump lider nederlag



Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.