Den taiwanske chipgigant TSMC har sat turbo på udvidelsen af sin kommende fabrik i Arizona, USA. Det sker for at imødekomme en massiv og stadigt stigende efterspørgsel på mikrochips – drevet frem af det globale boom inden for kunstig intelligens (AI), skriver CNBC.

Ifølge virksomhedens finansdirektør, Wendell Huang, ser TSMC ind i en såkaldt »multi-year demand mega trend«. TSMC forventer kort sagt, at behovet for avancerede AI-chips forventes at være tårnhøjt i mange år fremover.

For at ride med på bølgen investerer TSMC nu yderligere 100 mia. dollar i de amerikanske faciliteter. Det bringer de samlede investeringer i Arizona op på svimlende 265 mia. dollar.

Den massive satsning afspejler sig også i selskabets opjusterede CapEx-budget, der dækker over dets investeringer i f.eks. bygninger og udstyr for hele året. TSMC forventer nu at investere mellem 60 og 64 mia. dollar i de fysiske rammer og den teknologi, der kræves.