Henter kommentarer

Tysk finanshus udpeger 6 grønne vinderaktier


 

Enhver dansk folkeskoleelev har nok set sin fysiklærer stå med julelys i øjnene og foretaget den lille kemiske proces kaldet elektrolyse. En kop vand kan udskille rigeligt med hydrogen til at fremkalde en lille eksplosion, når der tilføres elektricitet til væsken, der som bekendt kun består af ilt og brint.

Nu er elektrolyse blevet det hotteste emne i investeringsverdenen, mener det store tyske børshus Berenberg, der i et nyt analysenotat fremhæver seks virksomheder, der kan vinde på den grønne udvinding af energi.

Slutmålet for elektrolysen er hydrogen, og derfor kaldes området også for »grøn hydrogen«. Hydrogen eller brint udskiller intet andet end vand, når det brænder.

Og der er sågar en enkelt dansk aktie i spil. Det skriver det amerikanske finansmedie CNBC.

Hele det grønne område på aktiemarkedet har fået læsterlige klø i løbet af 2021. Men omstillingen til bæredygtighed er kommet for at blive, og analytikerne hos Berenberg noterer sig, at Biden-administrationen har banet vejen for, at omkostningerne i forbindelse med elektrolyse.

For at elektrolyse rent faktisk også er en grøn proces kræver det vedvarende energi - elektrolyse baseret på fossile brændstoffer giver ikke megen grøn mening. Derfor peger Berenberg såmænd på danske Vestas som en af de globale spillere, der kan drage nytte af omstillingen. Også norske Aker Carbon Capture er blandt tyskernes favoritter.

Ifølge CNBC er de øvrige aktier indenfor grøn brint:

Ilika fra Storbritannien, der udvikler batteriteknologi, der kan erstatte lithium batterier.

McPhy fra Frankrig, der er en ren hydrogen-spiller.

Nel fra Norge - Nel er ligeledes et rendyrket hydrogen-selskab.

Solaria Energia y Medio Ambiente, der som navnet antyder producerer solenergi.

Læs også: Norwegian-topchef færdig

Læs også: Ambu-lægeredskab godkendes i USA