Henter kommentarer

Tysk inflation overrasker: 'Sænker behovet betydeligt for yderligere renteforhøjelser'


Den tyske inflation er faldet mere end ventet.

Det viser friske tal fra vores store naboland mod syd. Inflationstallet landede på 3,2 pct. for november, hvilket er en del lavere en 3,5 pct., som økonomerne havde forventet. Tallet landede i oktober på 3,8 pct.

Med faldet til 3,2 pct. har den tyske inflation nået det laveste niveau siden juni 2021. Det påpeger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Han vurderer, at de nye tal kan have betydning for, hvordan Den Europæiske Centralbank kommer til at reagere.

Læs også: Medie: Saudi-Arabien tilbyder investeringer til Iran for at dæmpe krigen mellem Israel og Hamas

»Det er endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning mod målet. Og mindst lige så vigtigt, så falder kerneinflationen også. Vi ser samme tendenser bredt i eurozonen, og det sænker behovet betydeligt for yderligere renteforhøjelser hos ECB,« skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Kerneinflationen landede på 3,8 pct., hvilket stadig en del fra målet, men cheføkonomen fremhæver, at det nu er femte måned i streg, at den falder.

Når kerneinflationen måles, regner man ikke priser på fødevarer og energi med.

Læs også: Aktieeksperter: Disse vise ord har legandarisk investor lært os

Læs også: Strateg: Det kan komme bag på markedet