Tysk kæmpe flyver op efter stærkt regnskab


Bayer-aktien høster frugterne af et stærkt kvartal denne tirsdag.
Aktien i det tyske konglomerat, der tjener penge både inden for kemikalie- og medicinalindustrien, stiger med over 5 pct.
Selskabet har i tredje kvartal solgt for 10,05 mia. euro og tjent 1,62 mia. euro på driften, når man måler på EBITDA.
Det er over markedets forventning, der lød på henholdsvis 9,89 og 1,42 mia. euro.
Det skriver AL Sydbank i en note.
Medicinalforretningen klarede sig særligt godt i kvartalet, og her var både salg og indtjening over forventningerne.
Og i det lys har Bayer valgt at løfte forventningerne til året.
Driftsindtjeningen målt på EBITDA ventes at lyde på mellem 9,8 og 10,3 mia. euro. Tidligere lød det på mellem 9,6 og 10,1 mia. euro.
Læs også: Mangeårig økonom har fundet 3 aktier til næste AI-fase: Én af dem kan muligvis femdobles