Tysk storbank anbefaler Carlsberg: Forventer højere vækst end meldt ud


Carlsberg er et køb værd.
Det vurderer finanshuset Deutsche Bank i en nylig note, hvor man har hævet sit kursmål til 1.220 kr. fra 1.180 kr.
Hvis den forventning opfyldes, så svarer det til, at Carlsberg-aktien vil stige med 42 pct. fra den nuværende kurs på 857 kr.
Den danske bryggerikæmpe kommer med friske tal i august, og her venter bankens analytiker Mitch Collett, at selskabet vil fastholde sine forventninger til året.
De lyder på en organisk vækst på mellem 2 og 6 pct.
Men der kan vente en positiv overraskelse senere, lyder det fra bankens analytiker.
»I lyset af selskabets historik med konservative prognoser og overlevering, er vi fortsat trygge ved at ligge en smule over den øvre ende af dette interval,« skriver Mitch Collett.
Han venter en organisk vækst på 6,7 pct., mens markedet venter en vækst på 6 pct.
Carlsberg-aktien er faldet med lidt over 5 pct. det seneste år.
Læs også: Aktierne har leveret bedste kvartal siden 90'erne: 'En enestående præstation'