Aktien i den tyske forsvarskæmpe Rheinmetall bliver sendt ud i en voldsom nedtur i onsdagens børsåbning.

Kort inde i handelsdagen falder aktien med over 11,5 pct.

Den markante nedtur kommer efter Financial Times har erfaret, at Tyskland planlægger at droppe det forsinkede milliardprojekt med seks F126-ubådsbekæmpelsesskibe fra Rheinmetall, og i stedet vil købe otte mindre MEKO A-200-fregatter fra TKMS.

Skibsproducenten TKMS stiger i børsåbningen med 8,4 pct.

Nedturen i Rheinmetall-aktien trækker også flere europæiske forsvarsaktier med sig ned. Således handler et udvalg af de store europæiske forsvarsaktier i børsåbningen:

  • RENK Group -3,5 pct.

  • Leonardo -3,8 pct.

  • Saab -3 pct.

  • Kongsberg Gruppen -4,8 pct.

  • Hensoldt -5 pct.

  • BAE Systems -1,4 pct.

  • Babcock International -1,8 pct.