Henter kommentarer

Udforsker nye teknologier: Snart kan du blive mødt af ny teknologi i en dansk storbank


Snart kan du blive mødt af en ny teknologi, når du skal have hjælp hos en dansk storbank.

Danske Bank vil  bruge kunstig intelligens i flere aspekter af forretningen, fremgår det af bankens regnskab for første kvartal.

Man er nu i gang med at afsøge mulighederne inden for kunstig intelligens, og det er i den sammenhæng, at en mulig chatrobot kan komme til virkelighed, skriver Finans.

Den automatiske chatrobot skal frigøre tid for bankens rådgivere, så deres arbejde bliver mere effektivt, fortæller direktøren for Danske Bank, Carsten Egeriis, til mediet.

Selskabet har allerede lanceret en intern sprogmodel, som de kalder DanskeGPT, der kan agere assistent for de ansatte, skriver banken i sit regnskab.

Danske Bank-aktien er det seneste år steget med 45 pct.

Læs mere: Erfaren investor ville smide 10.000 kr. i dagens vinder

Læs mere: Populær udbytteaktie er dykket det seneste år - Jyske Bank kalder den for »billig« og »et godt køb«