Godmorgen og velkommen til ugens tredje handelsdag.

Det er en blandet en af slagsen, investorerne onsdag er stået op til - og så er det dagen derpå, hvor friske amerikanske inflationstal for december måned landede.

Helt som ventet landede tallet på 2,7 pct. målt på årsbasis. Læs mere om det her.

Onsdag ventes en række store amerikanske banker at fremlægge regnskaber før markedsåbning i USA. Det drejer sig om Bank of America, Wells Fargo og Citigroup.

Vi starter det finansielle overblik østpå, hvor børserne lige nu er åbne for handel.

De japanske aktier stiger, når man ser på Nikkei-indekset, der mere præcist sendes op med 1,2 pct.

Også de kinesiske aktier stiger, når man ser på Hang Seng-indekset i Hongkong, der lige nu bliver 0,2 pct. mere værd.

Der er ligeledes lagt op til fremgang for de europæiske aktier, når børshandlen om få timer starter. Her har futures for Euro Stoxx 50-indekset pil op med 0,1 pct.

Læs også: Rockwool har mistet kontrol over fire fabrikker i Rusland

Omvendt står de amerikanske aktier til at blive mindre værd. Futures for de tre ledende amerikanske indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, har pil ned med mellem 0,1 og 0,2 pct.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

En tønde af den amerikanske WTI-olie er faldet 0,3 pct. i pris det seneste døgn. Det samme gælder den europæiske Brent-olie. De to olietyper koster henholdsvis 60,70 og 65,30 dollar lige nu. 

Læs også: Et godt aktieår i vente: Chefstrateg fremhæver spændende lommer af aktiemarkedet

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen er steget 0,8 pct. det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.631dollar pr. ounce. Det gyldne metal er dermed steget 6,5 pct. i værdi i år.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget 3,3 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 94.967 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Danske Bank ser mindre stigning i Novo-aktien

Læs også: Nordea fremhæver stort skifte: De topper listen over mest populære udenlandske aktier

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann