Godmorgen og velkommen til endnu en børsdag.
Gårsdagens børshandel bød på modvind til de amerikanske aktier. Fra Sydbank lyder det, at den dårlige stemning skyldtes en kombination af skuffende nøgletal og udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump.
Ifølge storbanken vil han forbyde Wall Street at investere i enfamiliehuse for at sætte en stopper for boligprisstigningerne.
Dow Jones endte i et fald på 0,9 pct., mens S&P 500 lukkede 0,3 pct. lavere. Det techfyldte Nasdaq-indeks steg 0,2 pct.
Vi starter den finansielle overflyvning østpå, hvor børserne lige nu er åbne for handel.
Investorer sælger ud af japanske aktier her til morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der falder 1,2 pct.
Investorer sælger også ud af kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong. De falder lige nu 1,2 pct., viser tal for Hang Seng-indekset.
Læs også: De danske privatinvestorer tror på comeback til Novo i år: »Overrasker mig faktisk«
Også de europæiske aktier står til at blive mindre værd, når dagens børshandel herhjemme snart går i gang. Futures for Euro Stoxx 50-indekset peger således på et fald på 0,1 pct.
Ligeledes står de amerikanske aktier står til at falde, når dagens handel starter i USA i eftermiddag dansk tid. Her peger futures på, at de tre ledende indeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, åbner i fald på mellem 0,2 og 0,3 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Læs også: Chipkæmper i vilde stigninger: Aktie oppe med mere end 600 pct.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder en smule.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 56,30 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 60,30 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er faldet det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.422,99 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet 1,9 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 90.919 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Læs også: Aktieopturen fortsætter: Her ser chefanalytiker det største potentiale

