Der venter os et brag af en dag. Flere af de store danske selskaber åbner for regnskabsbøgerne og giver os et indblik i, hvordan det går. 

Demant kommer med handelsopdatering, mens ISS også leverer handelsopdatering, hvor vækst og forventninger bliver de centrale punkter. Vi får også regnskaber fra DFDS og NTG.

Men først tager vi lige en finansiel overflyvning henover markedet.

Europæiske aktier står til at blive mindre værd i tirsdagens handel. Futures for europæiske aktier indikerer lige nu kursfald på 0,3 pct., når man ser på Euro Stoxx 50-indekset. 

Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.

Læs også: ChemoMetec skruer op for forventningerne: Ændret bogføring giver positiv effekt

Stemningen er noget bedre på den anden side af Atlanten. Amerikanske aktier står nemlig til at stige, viser futures for de tre ledende aktieindeks, Dow Jones, S&P 500 og det teknologitunge Nasdaq.

Nasdaq-indekset står til at stige 0,2 pct., mens det brede S&P 500 og Dow Jones-indekset står til at stige 0,1 pct. 

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.

I Asien hersker der en blandet stemning. Investorer hælder lige nu japanske aktier i aktieindkøbskurven i en grad, så Nikkei-aktieindekset stiger 0,4 pct. Kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong, falder omvendt 1,2 pct.

Læs også: Palantir slår forventninger og opjusterer: 'Demonstrerer en styrke, der overgår alle'

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

Olieprisen handler til godt 113 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie koster godt 104 dollar per tønde.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen falder. Det gyldne metal handler til en pris på 4.435 dollar pr. ounce. Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget 1 pct. det seneste døgn, og den digitale mønt koster dermed nu 80.831 dollar. 

Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Ændrer syn på Ørsted-aktien

Læs også: Transport-aktier får kniven

Millionærklubben

Mere end halvdelen af de danske børskæmper fra C25-indekset leverer friske tal til investorerne denne uge, og derfor byder Millionærklubben ind til en solid omgang regnskabs opvarmning. Vi diskuterer, hvad du skal holde øje med når der kommer tal fra Novo Nordisk, Pandora, Vestas, Ørsted og mange flere. Derudover vender panelet de aktuelle historier fra markedet, hvor friske meldinger fra Trump selvfølgelig stjæler opmærksomheden, og Warren Buffet fortsætter med at øge sin pengekasse. Panelet består i dag af investeringsstrateg i Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen, investor og selvstændig strateg Michelle Nørgaard samt vores faste porteføljeforvalter Lars Persson, der er også er teknisk analytiker ved Aktieraadet. Vært: Adam Geil