Der venter en spændende dag foran os. Vi får et frisk indblik i udviklingen i en række af de største danske selskaber. Det gør os måske klogere på, hvorvidt de er værd at have aktier i.

Tirsdag får vi tal fra medicoselskabet Coloplast, Jyske Bank, it-selskabet Trifork og byggeri-selskabet MT Højgaard.

Vi begynder det finansielle overblik øst på, hvor aktiehandlen allerede er i gang.

Investorer sælger ud af japanske aktier her til morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der falder 0,9 pct.

Investorer er uenige om, hvorvidt kinesiske aktier skal være mere eller mindre værd. Det ses på de kinesiske aktier på på børsen i Hongkong. De handles i samme niveau som i mandagens børshandel, viser Bloomberg-data.

Europæiske aktier står til at stige, når børshandlen skydes i gang kl. 9 herhjemme, viser futures for det toneangivende Stoxx 50-indeks. Indekset står til at stige 0,2 pct.

Amerikansk aktier står til at blive mindre værd, når børshandlen på den anden side af Atlanten skydes i gang kl. 15.30 dansk tid.

De tre store toneangivende, amerikanske aktieindeks - S&P 500, det teknologitunge Nasdaq-indeks og Dow Jones-indekset står til at falde 0, 1pct..

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koste nu 63 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu godt 66 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen er steget 0,1 pct. det seneste døgn. Guldet handles til en pris på 3.337 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet. Guldprisene er steget næsten 28,7 pct. i år.

Kryptovalutaen bitcoin er steget 0,5 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 114.912 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.