Udsigt til kursstigninger: Her er fredagens finansielle overblik


En lidt lavere oliepris og lidt lavere obligationsrenter er med til at skabe en lettere positiv stemning på markederne fredag morgen dansk tid.
Olieprisen tager sig således en puster og falder med knap et pct. efter to dage med stigninger.
I Asien er der relativt stille på børserne, da der er lukket for handel i Sydkorea, Kina og Taiwan fredag.
Vi starter derfor det finansielle overblik i Japan, hvor børshandlen er i gang:
De japanske aktier stiger nemlig med knap 1,29 pct. når man kigger på Nikkei-indekset.
Rykker vi videre mod Europa, står europæiske aktier også til at blive mere værd, når børshandlen skydes i gang kl. 9 i Europa.
Futures for det toneangivende Stoxx 50-aktieindeks indikerer, at aktierne vil stige med 0,5 pct. i børsåbningen.
Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.
På den anden side af Atlanten står de amerikanske aktier til at åbne relativt afdæmpet.
Således står Nasdaq-indekset til at stige med 0,1 pct. i dagens handel, mens S&P 500 står til at åbne stortset i samme niveau som ved markedsluk i går.
Det samme gør Dow Jones-indekset.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber der er i Dow Jones her.
Vi hopper videre til råvarerne:
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.
Olien handles til 105,6 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie nu koster 93 dollar pr. tønde.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldet koster her til morgen 4.271 dollar pr. ounce, hvilket er stortset uændret i forhold til i går.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet en smule, ca. 0,23 pct., det seneste døgn, og den digitale mønt koster nu 84.189 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.