De finansielle markeder er stadig optaget af inflationen og udsigten til recession.

Markedet handler har dog ikke glemt coronasmitten i Kina, og følger derfor med i Kinas forsøg på at kontrollere coronasmitten. Handelsbanken påpeger, at taler fra medlemmer af den amerikanske centralbank senere tirsdag vil optage markedet. Det samme vil nye tal for det amerikanske detailsalg for april, der offentliggøres kl. 14:30.

Børshandlen er i fuld gang i Asien, hvor der er en positiv stemning blandt investorerne.

Læs også: Professionel investor: Uhyggeligt fald er måske kun starten

Japanske aktier stiger her til morgen. Aktierne i det store brede Nikkei 225-indeks er samlet set i grønt med en stigning på 0,3 pct.

Kinesiske aktier stiger pænt. Det Hongkong-baserede Hang Seng-aktieindeks stiger 2,3 pct. Det er især visse kinesiske tech-aktier, der stiger til vejrs.

Europæiske aktier står til at stige. når børshandlen sættes i gang kl. 9. Det toneangivende Stoxx50-aktieindeks står til at stige 0,8 pct..

Læs også: Det kan forklare, hvorfor der skæres så store lunser af danske aktier

Amerikanske aktier ser ud til at stige, når handelsdørene åbner klokken 15.30 dansk tid. De toneangivende amerikanske aktieindeks – S&P 500, Nasdaq og Dow Jones – har alle futures, der indikerer en stigning på mellem 0,2 og 6 pct.

Olieprisen falder en smule tilbage, men handles i 113 dollar pr tønde. Den amerikanske WTI-olie falder 0,3 pct., mens den europæiske Brent-olie falder 0,2 pct.

Guldprisen stiger svagt og handles til 1.824 dollar pr. ounce.

Bitcoin stiger en smule, men er stadig banket ned, hvis man ser på udviklingen de seneste dage. Den digitale kryptovaluta handles nu i 30.336 dollar. I løbet af de seneste seks måneder af kursen på den digitale mønt faldet 45 pct. Til sammenligning blev bitcoin handlet i 60.394 dollar 17. november 2021.

Se listen: 75 spændende kvalitetsaktier

Læs også: 3 stærke aktier til en recession: 'Det er en god egenskab lige nu'