Henter kommentarer

Ukendt amerikansk børsmægler sætter ild i dansk aktie


Der er for anden dag i streg ild i den danske biotekaktie Orphazyme.

Det sker på trods af, at der umiddelbart ikke er meldt noget særligt ud fra det danske selskab, der har specialiseret sig i en række sjældne sygdomme.

Det viser sig imidlertid, at en relativ ukendt amerikansk børsmægler – Susquehanna International Securities – er med til at handle Orphazyme-aktien i vejret. De har været de facto købere af den sønderskudte aktie, mens det i høj grad er investorer hos Nordnet og Danske Bank, der har solgt ud af aktien, viser Bloomberg-data.

I løbet af onsdagens og torsdagens foreløbig handel har Nordnet-kunder samlet set solgt 112.154 Orphazyme-aktier, mens investorer hos Danske Bank har solgt 104.540 aktier. Susquehanna International Securities har omvendt været nettokøbere med et samlet køb af 82.011 aktier.

Susquehanna International Securites beskriver sig selv som værende et kvantitativt teknologisk børsmæglerhus.

Det er værd at bemærke, at kunderne hos Nordnet udelukkende er private investorer. Tallene tyder på, at private investorer har benyttet lejligheden til at sælge ud af biotekaktien.

Med til historien hører, at der de sidste to dage har været tale om en relativt lille volumen, dvs. mængden af handlede aktier, hvilket betyder at større handler kan rykke relativt meget ved aktiekursen.

Læs også: Orphazyme på vej med drastisk ændring

Læs også: Det bliver ved: Nu er der igen ild i to danske aktier