Uro omkring Mellemøsten presser olieprisen op: Her er torsdagens finansielle overblik


Godmorgen og velkommen til torsdagens finansielle morgenoverblik.
Efter meldinger om, at Det Hvide Hus har bedt Pentagon om at udarbejde angrebsscenarier mod Iran, skyder prisen på den toneangivende Brent-olie op med mere end 2 pct. til 102 dollar. pr. tønde. Det skriver Bloomberg.
Derudover er dele af den amerikanske produktion blevet ramt af stormvejr, og så har de iranstøttede houthier angrebet to lufthavne i Saudi-Arabien.
Det sætter samlet set, ifølge mediet, de amerikanske statsobligationer under pres og skubber den 10-årige rente op med to basispoint til 5,31 pct.
Hvordan det står til på de ledende aktieindeks, kan du læse mere om herunder. Og så til noget helt andet:
I dag ventes der nemlig at lande regnskab fra både PepsiCo. Det følger vi naturligvis.
Men inden vi kommer så langt, kaster vi os over det finansielle morgenoverblik, der traditionen tro starter i Asien.
Læs også: Svenske Jonas Edholm er drevet af jagten på et godt tilbud - fremhæver ‘markant undervurderet’ aktie
Kinesiske aktier falder med 0,7 pct., når man ser på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong, hvor flere store kinesiske selskaber er børsnoteret.
Investorerne hælder også de japanske aktier ud af porteføljerne. Det er i en grad, så det toneangivende Nikkei-indeks falder med 1,1 pct.
Hjemme i Europa er der lagt op til kursstigninger, når handlen skydes i gang i formiddag. Europæiske aktier står her til at stige med 0,5 pct., når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset.
Vender vi blikket mod USA og de amerikanske aktier, er der derimod rødt over hele linjen, når man ser på de tre ledende indeks.
Dow Jones og det teknologitunge Nasdaq-indeks er nede med 0,1 pct., mens S&P 500 står til at svinge omkring nullet.
Læs også: Kæmpe AI-efterspørgsel udløser historisk rekord hos Samsung – men aktien falder
Hvad angår olieprisen, så stiger den en smule her til morgen. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 89,81 dollar, hvilket er 1,73 pct. højere end i går, mens den europæiske Brent-olie er oppe at koste 102,3 dollar, hvilket er en stigning på 2,1 pct. over de seneste 24 timer.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen holder et nogenlunde niveau og handles til en pris på 4.139 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin falder med 0,8 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 82.600 dollar.
Læs også: Aktionærer forgylder toppen i dansk gigant
Læs også: Zealand Pharma klar til kæmpe testfase efter succes med ny vægttabsmedicin