Det danske selskab ChemoMetec skifter ud i ledelsen igen.
Selskabet, der udvikler og producerer instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger, skifter ud på posten som finansdirektør således, at den nuværende finansdirektør, Niels Høy Nielsen, fratræder sin stilling, som vil gå videre til Kim Nicolajsen.
Det skriver ChemoMetec i en selskabsmeddelelse, hvor det ligeledes fremgår, at Kim Nicolajsen kommer fra en tilsvarende stilling som finansdirektør i virksomheden Rohde Nielsen.
Der har de seneste år været gang i udskiftningerne på direktionsgangene hos det danske selskab.
Tilbage i marts blev ChemoMetecs daværende administrerende direktør Rasmus Kofoed skiftet ud med Martin Helbo Behrens, hvilket skyldtes, at selskabet havde »behov for en anden sammensætning af kompetencer i direktionen.«
Rasmus Kofoed nåede kun at få under et år på posten. Han kom til efter Steen Søndergaard i december 2022 meddelte, at han ville fratræde stillingen som administrerende direktør.
Mens udskiftningerne har stået på, så har aktiekursen også været noget af en rustjebanetur for investorerne. Tilbage i 2022 handlede aktien mellem 700 og 800 kr., mens den i dag handler til omkring det halve - nemlig 400 kr.
Du kan se udviklingen i aktiekursen her.
Læs mere: Dansk milliardforvalter med positiv melding: Tror på yderligere aktiestigninger i år


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror