Investorer solgte indledningsvist ud af aktierne onsdag aften.

Det brede S&P 500-aktieindeks, det teknologitunge Nasdaq-indeks og det smalle Dow Jones-indeks var kort efter kl. 20 dansk tid i rødt. Det var her, hvor markedet først skulle fordøje, at Federal Reserve hæver renten med 0,75 bp.

Investorer havde på forhånd solgt ud af aktierne inden den ventede rentemelding fra den  amerikanske centralbank. Siden rettede aktiekurserne sig en smule.

Rentestigningen understreger, at centralbanken fortsætter sit korstog mod inflationen, som vi oplever i form af massive prisstigninger på helt almindelige varer og tjenester.

Nasdaq-indekset, der er proppet med vækstaktier, faldt indledningsvist 112 indekspoint - svarende til et fald på 0,99 pct., oplyser Bloomberg News.

S&P 500-aktieindekset bakkede 31 indekspoint - svarende til et fald på 0,86 pct.

Dow Jones-indekset faldt 226 indekspoint - svarende til et dyk på 0,74 pct.

Det er tredje gang i år, at den amerikanske centralbank hæver renten.