Den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin står til at blive en central leverandør i en mulig milliardhandel mellem USA og Danmark.

USA's udenrigsministerium har givet grønt lys for et muligt salg af tre MH-60R Seahawk-helikoptere til Danmark. Lockheed Martin og koncernens datterselskab Sikorsky er udpeget som de primære leverandører i den potentielle handel, oplyser det amerikanske udenrigsministerium.

Pakken har en anslået værdi på 425 mio. dollar - svarende til næsten 2,8 mia. kr. - og omfatter ud over helikopterne blandt andet avancerede navigations-, radar- og varslingssystemer samt reservedele, træning og teknisk support.

Hvis du gerne vil dykke ned i Europas massive behov for at investere i forsvarsselskaber, kan du med fordel læse den anmelderroste bog 'Hvis Rusland vinder - et scenarie'.

Bogen er skrevet som en advarsel til Vesten og for folk, som ifølge forfatteren ikke forstår, hvad der reelt er på spil, og at Ukraine måske kun er begyndelsen for Rusland.

Her beskriver militærekspert og professor i internationale relationer ved Universitetet i München, Carlo Masala, scenariet, hvor Ukraine kun er første skridt på vejen for den russiske krigsmaskine.

I bogen udfolder Carlo Masala et skræmmende scenarie, der kan udspille sig om bare få år.

Efter en de facto-sejr i Ukraine er Putins længe varslede fremstød mod de baltiske stater nemlig blevet en realitet. I et tænkt scenarie er den russiske krigsmaskine rykket videre ind i Nato-landet Estland

Rusland har udnyttet Europas langsomme genoprustning og svækkede militære og efterretningsevner. Rusland tester nu, hvordan Nato-alliancen vil reagere. Spørgsmålet er, om NATO’s artikel 5 reelt gælder, om vi kan regne med USA, og om forsvarsalliancen vil svare igen – og risikere en atomkrig.