Beskæftigelsen på den anden side af Atlanten brager op.

Det viser de nyeste jobtal fra USA, der steg med 531.000 i oktober, hviket er en stor fremgang sammenlignedet med de foregående måneder. I alt var der ventet en stigning på 400.000 personer.

»Den stærke fremgang vidner først og fremmest om, at selvom coronasmitte er begyndt at spøge i Europa igen, så er den lige nu en aftagende hindring for opsvinget i USA,« skriver chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm i en kommentar til de dugfriske tal.

Det skyldes blandt andet at de brancher, der har været hårdt ramt af corona - blandt andet hoteller og restauranter - igen skaber masser af jobs efter måneden nærmest uden fremgang.

»Dagens jobtal vidner også om, at selvom der stadig er mange virksomheder, som skriger efter arbejdskraft, så er det trods alt ikke helt umuligt at finde folk. En beskæftigelsesfremgang på mange hundrede tusinder er ikke trivielt,« skriver han.

Efter tallene er blevet offentliggjort indikerer futures stigning til de tre store toneangivende amerikanske indeks, når handlen i USA bliver skudt i gang 14.30, viser data fra finanstjenesten Bloomberg.