Aktierne i chipdesignfirmaerne Cadence og Synopsys faldt markant onsdag efter, at Financial Times rapporterede, at Det Hvide Hus har bedt dem stoppe salget til kinesiske kunder.
Cadence-aktien falder 9,6 pct., mens Synosys-aktien falder næsten 11 pct., skriver CNBC.
Ifølge avisen har det amerikanske handelsministeriums Bureau of Industry and Security sendt breve til både Cadence, Synopsys og Siemens med besked om at indstille salget.
Tiltaget kommer kort efter, at Trump-administrationen fjernede en regel, der begrænsede eksporten af AI-processorer til Kina – en ændring som Nvidia har taget positivt imod.
Men det er endnu uvist, hvordan fremtidig politik vil påvirke Nvidias forretning. Selskabet offentliggør regnskab senere i dag.
Del:
