De amerikanske myndigheder har indført et forbud mod salg af nyt telekommunikation- og overvågningsudstyr produceret af flere forskellige kinesiske firmaer.

Det er sket med begrundelse om, at de udgør "en uacceptabel risiko" for USA's nationale sikkerhed.

Det skriver flere medier, herunder Reuters og Wall Street Journal.

Forbuddet rammer ti firmaer, som i forvejen er underlagt andre restriktioner og forhindrer dem i markedsføring eller at importere nye produkter.

Det inkluderer sikkerhedskameraproducenterne Hangzhou Hikvision Digital Technology, Hytera Communications og Zhejiang Dahua Technology, samt producenterne af telekommunikationsudstyr Huawei Technologies og ZTE.

Beslutningen blev meddelt af U.S. Federal Communications Commission, FCC, fredag.

Fra amerikansk side har der været bekymring for, at Kina kunne bruge kinesiske teknologivirksomheder til overvågning af amerikanere.

- Disse nye regler er en vigtig del af vores igangværende handlinger for at beskytte det amerikanske folk mod nationale sikkerhedstrusler, der involverer telekommunikation, siger FCC-formand Jessica Rosenworcel i en udtalelse.

.\˙ MarketWire