Vaccineaktier stikker af efter nyt sygdomstilfælde

Det blev til markante kursstigninger til en særlig gruppe af aktier onsdag, efter endnu et tilfælde af den dødelige fugleinfluenza har ramt et menneske.
En række vaccineselskaber havde nemlig alle en god handelsdag onsdag, skriver Sydbank i deres morgennyhedsbrev.
Amerikanske Moderna steg med 13,7 pct., mens tyske Curevac gik frem med 18,8 pct. og amerikanske Novavax med 5,3 pct. Sundhedsgiganten Pfizer steg med 'kun' 3,6 pct.
Aktiernes fremgang sker efter det andet tilfælde af fugleinfluenza er blevet registreret blandt mennesker i USA. Den potentielt dødelige virus har ramt en landarbejder i staten Michigan, skriver Bloomberg News.
Influenzaen florerer i amerikansk kvæg, og indtil videre er der blevet registreret fugleinfluenza i 52 besætninger i ni stater.
USA er i forhandlinger med Moderna og Pfizer om udviklingen af en RNA vaccine mod fugleinfluenca. Vaccinen er dog fortsat i det tidligere stadie.
Herhjemme i Danmark er det danske vaccineselskab Bavarian Nordic børsnoteret. Aktien reagerer dog ikke med lige så flotte stigninger som sine udenlandske konkurrenter i torsdagens børsåbning. Bavarian-aktien stiger torsdag med 0,7 pct.
Læs også: Jyske Bank rykker rundt på organisationen
Læs også: Godt nyt fra Nvidia trækker markedet op: Disse aktier stiger på regnskabet


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner