Den finansielle vagthund i Danmark, Finanstilsynet, går mandag ud med en advarsel til danskerne.
Finanstilsynet har fået oplysninger om, at en virksomhed, som kalder sig Skibs Banken har kontaktet danske forbrugere.
Problemet er, at Skibs Banken bruger betegnelsen bank uden at have fået tilladelse til at yde finansielle tjenester i Danmark. Derfor må selskabet ikke bruge betegnelsen bank.
Derudover indeholder selskabets hjemmeside heller ikke nogen oplysninger som eksempelvis et selskabsregistreringsnummer, der gør det muligt at identificere personen bag hjemmesiden.
»Finanstilsynet opfordrer til, at man afviser enhver form for tilbud om finansielle produkter og/eller tjenesteydelser fra Skibs Banken,« lyder det i meddelelsen.
Digital svindel er et hyppigt problem i Danmark. En undersøgelse viser, at næsten 7 ud af 10 adspurgte i en undersøgelse har oplevet at blive udsat for for en falsk mail, sms eller opkald, hvor afsender beder om personlige oplysninger.
Du kan læse mere om 6 seks gode råd til at undgå svindel her.

Stor guide: 57 geniale gaver