Den sikre vinder på de boomende aktiemarkeder er statskassen. I en ny analyse fra tænketanken CEPOS har cheføkonom Mads Lundby Hansen sat luppen på de rigeste danskeres skattebetalinger siden 1994.

Siden midten af 1990'erne er skatten på arbejde dykket gennem en række skattereformer. Alligevel står de mest vellønnede danskerne bag en stadigt større andel af skattebetalingerne til det offentlige.

»I 1994 udgjorde aktieindkomstskat 4 pct. af top 1 pct.’s skattebetaling, mens andelen var steget til knap 20 pct. i 2019. Knap halvdelen af stigningen i top 1 pct. skatteandel siden 1994 kan tilskrives de stigende aktieindkomster” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Ifølge CEPOS's analyse betalte top 1 pct. 10 pct. af alle personskatter i 2019. Det er den højeste andel siden 1994. For at være i top 1 pct. skal man minimum tjene knap 1,6 mio. kr.

I 1994 tjente top 1 pct. 5,5 pct. af al indkomst, mens de i 2019 tjente 9 pct. af den samlede indkomst
Mads Lundby Hansen, CEPOS

»Top 1 pct.’s andel af skatte- og afgiftsbetalingerne er steget fra 6,4 pct. i 1994 til 10,0 pct. i 2019. Det svarer til ca. 89 mia. kr. i skatter og afgifter, hvilket svarer til finansieringen af godt 150.000 offentligt ansatte. En gennemsnitlig person i top 1 pct. betaler 1,9 mio. kr. i skatter og afgifter, svarende til finansieringen af ca. 3 offentligt ansatte.  Top 1 pct.’s skatteandel er den højeste i ca. 25 år.«

Når det så entydigt er aktiemarkedet, der forgylder statskassen skyldes det, at skatten på arbejde målt i procent af indkomst er dykket stille og roligt i de seneste mange år.

”Stigningen i top 1 pct.’s skatteandel er sket samtidig med, at top 1 pct.’s marginalskat er blevet reduceret fra 67 pct. i 1994 til 56 pct. i 2019. Reduktionen i skattebetalingen skal bl.a. ses på baggrund af 7 skattereformer i 1994, 1998, 2004, 2007, 2009, 2012 og 2018. Disse reformer øgede bl.a. jobfradraget, fjernede mellemskatten og øgede topskattegrænsen,« lyder det fra cheføkonom Mads Lundby Hansen.

»Skattereformerne har reduceret skatten på arbejde for alle på arbejdsmarkedet, herunder top 1 pct. At top 1 pct. har øget deres andel af de samlede skattebetalinger, samtidig med at skatteprocenten er sænket for de højest lønnede, skyldes, at personer med høje indkomster har øget deres indkomst mere end gennemsnittet. I 1994 tjente top 1 pct. 5,5 pct. af al indkomst, mens de i 2019 tjente 9 pct. af den samlede indkomst,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Såfremt top 1 pct. i 2019 betalte samme andel som i 1994, ville de betale ca. 34 mia. kr. mindre i skatter og afgifter svarende til finansieringen af 57.000 offentligt ansatte.

»Hvem har en interesse i det? Jeg undrer mig grundlæggende over, at venstrefløjen er så skeptisk over for, at top 1 pct. tjener mange penge. De bærer jo en stadig større andel af skattebyrden. Det kommer alle til gode,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Læs også: 3 aktier Teknisk Set: 'Aktien ser interessant ud'

Læs også: Boligrenterne stiger: »Farvel til den historisk lave rente«