De amerikanske aktier bragede ned fredag, efter at chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, udtalte sig mere høgeagtigt end ventet i forbindelse med centralbanksymposiet i Jackson Hole i Wyoming.

Og for det brede S&P 500-indekset og det teknologitunge Nasdaq-indeks endte det med den største nedtur siden den 13. juni.

S&P 500-indekset faldt med 3,4 pct., og Nasdaq-indekset bakkede 3,9 pct.

Læs også: Ser muligheder i 16 billige europæiske aktier - storbank anbefaler C25-aktie

Den 13. juni faldt S&P 500-indekset 3,9 pct., og Nasdaq tabte hele 4,7 pct.

I sin tale understregede chefen for Federal Reserve, at centralbanken er nødt til at kæmpe et godt stykke tid endnu, før den skyhøje inflation er blevet nedbragt til et acceptabelt niveau.

Det vil ramme både væksten og arbejdsmarkedet og betyde "nogen smerte" for husholdningerne og virksomhederne i USA, lød det fra centralbankchefen i forbindelse med talen, hvor han også påpegede, at størrelsen på de kommende renteløft vil afhænge af de økonomiske data.

Læs også: Ser stort potentiale i 'billig' aktie: 'Galskab ikke at købe den'

Der var dog også en vis antydning af, at der kan komme endnu en stor renteforhøjelse på tale ved mødet i midten af september.

- Det vil kræve, at vi bruger vores redskaber med stor kraft for at bringe bedre balance mellem efterspørgsel og udbud, sagde Jerome Powell.

Han pegede samtidig på, at det vil sandsynligvis vil kræve en vedvarende periode med lav økonomisk vækst at få inflationen ned.

Desuden skal situationen på arbejdsmarkedet bløde op, og den økonomiske hestekur bliver næppe munter, lød altså budskabet fra centralbankchefen.

.\˙ MarketWire