Vestas-aktien sendes op - det kan forklare det


Den danske vindmølleproducent Vestas stiger fredag morgen og indtager dermed toppen af C25-indekset.
En halv times tid inde i fredagens handelsdag stiger Vestas-aktien med 3,2 pct. til kurs 190,05 kr.
Vindmølleaktien bliver sendt op dagen efter, at den den tyske vindmølleproducent Nordex, som er en af Vestas' største konkurrenter, var ude og opjustere sine forventninger til hele 2026.
Dermed venter Nordex nu en overskudsgrad målt på EBITDA på 11,5-12,5 pct. fra tidligere 8-11 pct.
Opjusteringen falder i god jord hos investorerne i den tyske vindmølleproducent, og Nordex-aktien bliver fredag morgen sendt op med knap 14 pct.
Vestas-aktien har generelt klaret det godt det seneste år og er de sidste 12 måneder steget med over 47 pct.