Der er blevet tjent betydeligt færre penge hos Vestas i 2021.

Overskuddet for 2021 endte på 176 mio. euro, mens det for 2020 lød på 771 mio. euro. Det viser friske regnskabstal fra den danske vindmøllegigant torsdag.

»Sammen med stigende energipriser fortsatte forstyrrelserne i forsyningskæden samt den accelererede prisinflation på råmaterialer, transport og møllekomponenter med at lægge øget pres på omkostningssiden gennem hele året, hvilket påvirkede lønsomheden kraftigt,« lyder det fra Vestas' topchef, Henrik Anderen i en kommentar til regnskabet.

Vestas landede en omsætning på 15,6  mio. euro, mens forventningen lød på 15,5 til 16,5 mio. euro.

»Vækst i omsætningen på trods af øgede udfordringer i forsyningskæden. Et højt niveau af overleveringer på 16,6 GW,« oplyser Vestas i meddelelsen.

Samlet set steg Vestas omsætning målt i lokal valuta i forhold til året før, men indtjeningen fulgte altså ikke med.

Resultatet af den primære drift målt på EBIT-niveau blev 45,1 mio. euro, mens det i 2020 lød på 750 mio. euro.

Vestas' overskudsgrad (EBIT-marginen) endte på 3 pct., mens den i 2020 lød på 5,1 pct.

Overskudsgraden fortæller noget om, hvor effektivt en virksomhed bliver drevet. Overskudsgraden viser, hvor dygtig selskabets ledelse kan balancere driftsomkostningerne i forhold til omsætningen.

»EBIT påvirket af forstyrrelser i forsyningskæden, der resulterede i inflation i omkostninger, forsinkelser og et højt niveau af garantihensættelser,« oplyser Vestas i meddelelsen.

For 2022 forventer Vestas' at omsætningen bliver mellem 15,0 mia. og 16,5 mia., euro, hvilket er serviceomsætningen. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 0-4 pct. De totale investeringer forventes at udgøre ca. 1.000 mio. euro i 2022.

Derudover forventes det, at omsætningen i Service-forretningen vil vokse med ca. 5 pct. i 2022, med en EBIT-margin på ca. 25 pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Matas i rekordkvartal - fremrykker ny strategi

Læs også: Dansk inflation tordner i vejret