Den danske vindmøllekæmpe Vestas har onsdag morgen kommet med regnskab for tredje kvartal.

Her justerer selskabet forventningerne Omsætningen forventes at ligge på mellem 20,5 og 21,5 mia. euro mod tidligere 20-22 mia. euro.

Den danske vindmøllekæmpe har i kvartalet solgt vindmøller og dertilhørende services for 5.677 mio. euro.

Markedets forventning var et salg på 6.015 mio. euro, viser tal fra Bloomberg.

Kigger man ned i tallene for Vestas' forretningsben, er billedet blandet.

I den store mølleforretning, Power Solutions, ramte omsætningen 4.658 mio. euro, mod ventet 5.104 mio. euro.

Anderledes positivt ser det ud i Service-forretningen, der fortsætter sin fremgang.

Her landede omsætningen på 1.019 mio. euro. Den præstation slår forventningerne, der lød 888,7 mio. euro.

Læs også: Økonom forventer kursfald efter Vestas-regnskab: 'Under det som investorerne havde håbet på'

EBIT før særlige poster lander på 483 mio. euro, hvilket er under markedets forventninger på 525,5 mio. euro.

»Vi er fortsat på rette spor i forhold til at nå det forventede helårsresultat, og vi indsnævrer forventningerne som afspejling af en solid præstation i kvartalet og forbedret sigtbarhed. De første ni måneder af 2026 har været præget af usikkerhed og forhøjede energipriser,« lyder det fra topchef Henrik Andersen.

Markedet forventede i tredje kvartal, at Vestas justeret EBIT-margin ville lande på 8,66 pct. Denne lander under forventning og rammer 8,5 pct.

Indtjeningsmarginen (EBIT-marginen) venter Vestas nu at lande på 8 pct. for året. Her venter analytikerne en margin på 8,3 pct.

Vestas har et langsigtet mål om at ramme en EBIT-margin på 10 pct., og derfor holder investorerne meget øje med tallet, der siger noget om, hvor dygtige vindmøllekæmpen er til at klemme indtjening ud af driften.

Det går dog fremad for det danske selskab. Til sammenligning landede EBIT-marginen på 7,8 pct. i samme periode i 2025.

Læs også: Industrikæmpen FLSmidth overgår forventningerne i tredje kvartal - justerer forventningerne til året

Læs også: Økonom Coreweave-regnskab: Investorerne er kortsigtet blevet beroliget

Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.