Henter kommentarer

Vestas taber penge - men fastholder forventningerne


Vindmølleproducenten Vestas skyder 2024 i gang med at tabe penge. 

Det bliver slået fast i vindmøllegigantens regnskab for første kvartal af 2024, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

I første kvartal havde Vestas en omsætning på 2,68 mia. euro, hvilket skuffer analytikernes estimat, der lå på 2,97 mia. euro, ifølge estimater indsamlet af selskabet selv. 

For perioden havde Vestas en ordreindgang på 2,3 GW. 

Læs også: Novo Nordisk banker forventningerne og opjusterer 

Når man kigger på driftsresultatet målt på EBIT så skuffer Vestas analytikerne med et resultat på -68 mio. euro. Her havde analytikerne nemlig ventet 25 mio. euro. 

Dette resulterer i en EBIT-margin på -2,5 pct. for perioden.

EBIT-marginen kaldes også for overskudsgraden, og den følges nøje af investorer og analytikere, da nøgletallet er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen i virksomheden, der er tilbage, når selskabet har betalt sine driftsomkostninger.

Selvom Vestas taber penge, så er deres EBIT forbedret fra sidste år, på grund af højere projektrentabilitet,  hvis man ser bort fra salget af teknologi, fremgår det af regnskabet. 

Vestas fastholder sine forventninger til 2024. Her venter de en omsætning på 16-18 mia. euro, mens EBIT-marginen ventes at lande på 4-6 pct.

»Vestas' underliggende præstation fortsatte med at forbedre sig i første kvartal af 2024, og vores økonomiske resultater var på linje med forventningerne,« lyder det fra Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen til regnskabet. 

Vestas er en af verdens største vindmøllevirksomheder og har mere end 30.000 ansatte.

Aktien i Vestas er stortset stået stille det seneste år, hvis man skal dykke helt ned i decimalerne, så er aktien oppe med 0,05 pct. på et år.

Læs også: ISS skuffer analytikerne

Læs også: Økonom om GN-regnskabet: 'Der bør være plads til en solid kursstigning'

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer