Med den sidste handelsdag i 2022 overstået kan investorerne lukke bogen for det, der er blevet det værste år på det amerikanske aktiemarked siden 2008.
Det brede S&P 500-indeks lukkede med et samlet fald over året på 19,4 pct., mens det teknologiprægede Nasdaq faldt 33,1 pct.
Aktiemarkederne har været tungt præget af stigende inflation, markante renteløft fra centralbankerne og krigen mellem Rusland og Ukraine.
Læs også: Se listen: Det har været de 10 værste danske aktier i 2022
»Vi har aldrig set et marked som dette, hvor både aktier og obligationer faldt samtidig,« lyder det fra Art Hogan, der er chefmarkedsstrateg hos B. Riley Wealth, til Bloomberg News.
Han forventer, at 2023 bliver ujævnt de første par måneder.
»Svagere økonomiske trends vil formenlig vise sig i 2023 i takt med at Federal Reserve slås mod inflationen, men en mild recession kan give aktierne bedre vilkår i andet halvdel af året,« siger han videre.
Læs også: Hvis du bor her, får du flere penge i 2023
Læs også: Chefstrateg spår stigninger i 2023
.\˙ MarketWire
