Krigen i Mellemøsten har sendt renterne op. Udmeldinger fra USA, Israel og Iran styrer fra dag til dag humøret på finansmarkederne, som dog i øjeblikket ikke frygter, at krigen løber ud af kontrol. 

Så længe vi ikke ved, hvor konflikten ender, er det umuligt at sige noget håndfast om, hvor renterne skal hen. 

Centralbankerne er helt centrale for udviklingen på rentemarkederne, men de vælger klogelig at sige så lidt som muligt – i hvert fald indtil videre. 

Jeg regner bestemt ikke med, at vi for alvor bliver klogere, når centralbankerne i f.eks. Japan, USA og Europa holder rentemøder i næste uge. 

Jeg tror dog ikke på, at Christine Lagarde fra Den Europæiske Centralbank hæver renten på mødet på torsdag. Det ville også være en kæmpe overraskelse for finansmarkederne, og hvis Lagarde overrasker, så vil boligrenterne stige.

Alligevel vil rentemødet blive fulgt tæt. Fokus bliver, hvad Lagarde signalerer på pressemødet: Hvordan ser hun situationen i forhold til den prognose, centralbanken har lagt, og ikke mindst de risikoscenarier, hun fremlagde ved det seneste møde?

Jeg har dog ikke store forventninger til, at hun kommer med særligt klare udmeldinger om fremtiden. 

Hun vil formentlig gentage, at det afhænger af udviklingen i de økonomiske nøgletal – men hvis inflationsforventningerne på mellemlangt sigt (altså et par år ud i fremtiden) bevæger sig væk fra målsætningen på 2 pct., vil hun ikke tøve med at hæve renten.

Læs også: Nyt træk fra Jyske Bank: Lancerer ny type boliglån

Det er ikke nogen nyhed, at en centralbank arbejder for at leve op til sin inflationsmålsætning. Det er logik for burhøns – og økonomer.

Derfor må jeg – og rentemarkederne – se efter, hvor store panderynker Lagarde har på pressemødet, og hvor bekymret hun lyder. Det er det eneste, vi har, og det eneste, vi får i næste uge.

Jeg vurderer, at det mest sandsynlige er, at ECB føler sig nødsaget til at hæve renten to gange hen over sommeren, fordi de vil være bekymrede for, om inflationen er forankret et par år ude i fremtiden.

Der er formentlig sket så store skader på produktionskapaciteten i Mellemøsten, at energipriserne vil forblive højere end før krigen i en længere periode – selv hvis krigen slutter meget snart.

ECB vil for alt i verden forhindre, at de høje energipriser spreder sig for meget til andre priser – og ikke mindst til lønvæksten. Samtidig er Lagarde bekymret for at vente for længe med at reagere og dermed ende med at reagere for sent. 

Det blev hun kritiseret for under inflationskrisen i 2022. Foreløbig regner jeg med, at vi bliver holdt på pinebænken indtil rentemødet i juni, hvor vi vil blive klogere på, om

ECB reagerer eller har tænkt sig at reagere. De kan nemlig ikke vente i al fremtid, og jeg tror, at en renteforhøjelse i juni og igen i juli er mest sandsynligt. Men jeg vil ikke afvise, at centralbanken i Frankfurt ser igennem energiprischokket og holder renten i ro.

Denne kommentar er skrevet af Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker og boligøkonom i Totalkredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.

Læs også: Strateg om dansk aktie: 'Buy the dip'

Millionærklubben

Der er masser af forskellige input til markederne denne onsdag formiddag. Et friskt regnskab fra Nordea er landet fra morgenstunden, mens der i aften lander friske tal fra softwarekæmpen ServiceNow og tech-kometen Tesla. Vi kigger på tallene og varmer op til de friske meldinger i dagens podcast. Derudover blev våbenhvilen mellem Iran og USA forlænget på ubestemt tid - også selvom Iranerne her til morgen har angrebet et containerskib, og der ikke er udsigt til nye møder mellem parterne. Panelet diskuterer, hvad der er op og ned på situationen - og hvor det efterlader investorerne. Endelig vender vi hvad der skete under tirsdagens høring af præsident Trumps valg som den kommende centralbankchef i USA, Kevin Warsh. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj. Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank er med på en telefon. Vært: Adam Geil