Victoria’s Secret steg 47,4 pct., efter at undertøjskoncernen leverede et markant stærkere regnskab end ventet og samtidig opjusterede forventningerne til både andet kvartal og hele regnskabsåret, bemærker AL Sydbank.

I første kvartal landede omsætningen på 1,56 mia. dollar mod analytikernes forventning om 1,52 mia. dollar. Samtidig blev den justerede indtjening per aktie 60 cent, hvilket var klart over estimatet på 32 cent.

Selskabet har både fysiske butikker og digitalt salg og forsøger i dag at balancere arven som et stærkt modebrand med behovet for at ramme forbrugere, der lægger mere vægt på komfort, inklusion og hverdagsbrug. Her ses Gigi Hadid på catwalken 15. oktober 2025.
Selskabet har både fysiske butikker og digitalt salg og forsøger i dag at balancere arven som et stærkt modebrand med behovet for at ramme forbrugere, der lægger mere vægt på komfort, inklusion og hverdagsbrug. Her ses Gigi Hadid på catwalken 15. oktober 2025. Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Brandet blev i mange år forbundet med glamour og de såkaldte “Angels”, men har de seneste år arbejdet på at ændre sit udtryk og ramme en bredere forbrugergruppe. Her ses Emily Ratajkowski på catwalken
Brandet blev i mange år forbundet med glamour og de såkaldte “Angels”, men har de seneste år arbejdet på at ændre sit udtryk og ramme en bredere forbrugergruppe. Her ses Emily Ratajkowski på catwalken Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Også forventningerne til andet kvartal overraskede positivt. Victoria’s Secret venter nu en omsætning på 1,59-1,62 mia. dollar, mens analytikerne havde ventet 1,56 mia. dollar. 

Driftsresultatet ventes at lande mellem 90 og 100 mio. dollar mod et konsensusestimat på 64 mio. dollar.

Selskabet hævede desuden forventningerne til hele regnskabsåret. Victoria’s Secret venter nu en omsætning på 7,03-7,13 mia. dollar mod tidligere 6,85-6,95 mia. dollar.