Der er gode nyheder til de amerikanske forbrugere.
Den amerikanske PCE-kerneinflation falder mere end ventet.
Det viser friske tal.
Kerneinflationen for december er blevet opgjort til en stigning på årsbasis på 2,9 pct. Det betyder, at priserne er 2,9 pct. højere end samme måned året før.
Læs også: Udnyt bankfinte: Så mange flere tusinder kan du score ved få klik
Det er et fald sammenlignet med november, hvor tallet landede på 3,2 pct.
Faldet er også større end økonomerne havde forventet. Deres konsensusestimat lå nemlig på 3 pct. Når kerneinflationen opgøres, ser man bort fra energi- og fødevarepriser.
Det almindelige PCE-inflationstal landede på 2,6 pct. hvilket var det, som økonomerne havde forventet.
PCE står for personal consumption expenditure. PCE står ofte i skyggen i forhold til CPI-tallene, men den amerikanske centralbank holder faktisk mere øje med PCE-tallet, når renten skal fastsættes ifølge centralbankchefen, Jerome Powell.
Det er den høje inflation, som fik centralbankerne til at sætte deres styringsrenter op i første omgang til stor irritation for aktieinvestorer.
Derfor bliver der også holdt tæt øje med inflationstallene, da det er afgørende for, hvornår renterne bliver sat ned igen.
Når renterne sættes op, bliver det dyrere at låne penge, hvilket kan nedsætte forbruget, og dermed få inflationen til at falde.
Læs også: Hvor får man den højeste indlånsrente lige nu? Få overblikket her


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner